Digital svindel kan ske for alle. Derfor er det vigtigt at tale om det. Vi hjælper dig med at tage hul på samtalen med de ældre i dit liv.
6 spørgsmål, der starter samtalen. Vælg dem, der passer til din situation:
Har du nogensinde fået en SMS om en pakke, du ikke ventede?
Jeg læste om nogen, der blev snydt af en falsk bankmedarbejder. Har du også hørt om sådan noget?
Hvis nogen ringer og siger, de er fra din bank - hvordan ved du så, at det er den rigtige bank?
Har du set en annonce på nettet med en kendt person, der lover hurtige penge? Hvad tænkte du om det?
Hvem ringer du til, hvis du er i tvivl, om noget er svindel?
Hvad ville du gøre, hvis politiet ringede og sagde, at dit MitID var i fare?
Du behøver ikke have svarene. Det vigtigste er at tale om det. Når samtalen er åbnet, bliver det lettere at hjælpe hinanden næste gang.