Genkend svindlen

Du får en SMS om en pakke, der mangler et lille beløb i told eller levering. Beskeden ser ud til at komme fra fx PostNord eller GLS, og du bliver bedt om at trykke på et link og betale.

Beskeden indeholder et link til betaling. Hvis der mangler told eller betaling på en rigtig pakke, får du normalt besked i e-Boks eller direkte i appen fra pakkefirmaet.

Ring til din bank og få spærret dit kort. Også selvom der ikke er trukket penge endnu. Du kan sige: "Jeg tror, jeg har trykket på et falsk betalingslink."

Du bliver ringet op af en person, der siger, at de er fra banken eller politiet. De fortæller, at nogen prøver at hacke din konto, og at du skal handle hurtigt.

Du bliver bedt om at:

• overføre penge
• oplyse koder
• godkende noget i MitID

Rigtige banker og myndigheder beder dig aldrig om det over telefonen.

Læg på. Ring til din bank på det nummer, der står bag på dit kort - ikke det nummer, der lige har ringet til dig. Du kan sige: "Jeg tror, jeg har godkendt noget, jeg ikke skulle."

Du får en besked fra et nyt nummer fra nogen, der udgiver sig for at være dit barn eller barnebarn. De har akut brug for penge og siger, at det haster.

Du bliver bedt om at sende penge hurtigt til et nyt nummer eller en ny konto.

Ring til banken med det samme. Nogle overførsler kan stoppes, hvis man reagerer hurtigt. Du kan sige: "Jeg tror, jeg er blevet snydt til at sende penge."

Du finder et godt tilbud på Facebook eller Google og bestiller en vare. Men varen kommer aldrig - eller er noget helt andet end forventet.

Prisen virker alt for god til at være sand, eller du aldrig har hørt om butikken før. Du kan heller ikke finde butikkens hjemmeside nævnt andre steder.

Kontakt banken og fortæl, at du tror, du har handlet i en falsk webshop.

Din computer fryser, og et telefonnummer dukker op på skærmen. Når du ringer, vil personen hjælpe dig mod betaling.

Du bliver bedt om:

• at betale for hjælp
• installere noget
• give adgang til computeren

Sluk computeren og kontakt banken, hvis du har betalt med kort, for at få kortet spærret.

Du ser en annonce på Facebook eller en nyhedsside. En kendt person "fortæller", hvordan de har tjent mange penge på investering eller krypto.

Du udfylder måske dit telefonnummer for at høre mere. Kort efter bliver du ringet op af en venlig "rådgiver", som hjælper dig i gang.

I starten ser det ofte ud til, at dine penge vokser. Men når du vil have dem udbetalt, dukker der pludselig nye gebyrer eller betalinger op.

Du bliver kontaktet direkte af nogen, der vil hjælpe dig med at investere dine penge. Rigtige banker og investeringsfirmaer ringer ikke uopfordret til dig og lover hurtige gevinster.

Stop med at sende flere penge - også selvom de siger, at du snart får gevinsten udbetalt. Ring til din bank og fortæl, at du tror, du er blevet snydt i forbindelse med en investering. Tal også gerne med en, du stoler på.

Du lærer en person at kende online. I skriver meget sammen, måske endda over en lang periode, og relationen føles tæt og ægte. På et tidspunkt beder personen dig om penge.

Personen:

• ikke kan mødes
• altid har en undskyldning
• beder om penge eller hjælp

Stop kontakten. Send ikke flere penge. Ring til din bank, meld det til politiet og del det med én, du holder af. Du kan sige: "Jeg har sendt penge til en, jeg har mødt på nettet - men jeg tror nu, det var svindel."

Du får et opkald, der lyder præcis som dit barn eller dit barnebarn. De er i nød og har brug for penge med det samme. Stemmen lyder rigtig - det er deres måde at sige "mor" eller "farfar" på.

Du bliver presset til at handle hurtigt og holde det hemmeligt i et opkald med et "familiemedlem".

Ring selv familiemedlemmet op på det nummer, du plejer at bruge. Kontakt derefter banken med det samme. Du kan sige: "Jeg har overført penge til en, jeg troede var min familie - det var det ikke." Det kan også være en god idé at aftale et kodeord i familien - et almindeligt ord, ingen andre kender - så I altid kan tjekke hinanden.