Det kan være svært at vide, hvordan man bedst hjælper et ældre familiemedlem, som er blevet svindlet på nettet. Når skaden er sket, handler det ikke kun om det praktiske, men i høj grad også om følelsesmæssig støtte.
Her er vores bedste råd til at være en god støtte:
Start med ro og omsorg
Undgå at sige "hvorfor gjorde du det?" og sig i stedet:
Det fjerner både skam og gør det lettere at handle hurtigt.
Få styr på det praktiske
Hjælp med at tage de første skridt:
- •Kontakt banken
- •Spær MitID
- •Meld svindlen til politiet
- •Ring evt. til Cyberhotline for Digital Sikkerhed for ekstra vejledning
- •Søg professionel hjælp, eksempelvis hos Center mod Økonomisk IT-Svindel
Tag over, hvis det er nødvendigt. I en situation hvor skaden er sket, vil mange føle sig overvældede og usikre. Som pårørende kan du yde omsorgsfuld støtte ved at hjælpe med opkald, være med i processen og skabe overblik.
Tal om det, men i deres tempo
Vær tilgængelig, hvis dit familiemedlem har behov for at tale om det. Vær opmærksom på skam og skyld, og sig højt til dit familiemedlem, at svindlerne er blevet virkelig dygtige - og at det derfor ikke er dit familiemedlems skyld.
Pas på ny svindel
Svindlere kan kontakte dit familiemedlem igen og sige:
Tal med dit familiemedlem om risikoen, og forsøg at forebygge ny svindel. Lav nogle simple aftaler, for eksempel:
Husk det menneskelige
Digital svindel er ikke bare et IT-problem. Det kan føles som et tillidsbrud og et kontroltab. Dit vigtigste job som pårørende er at hjælpe med at skabe tryghed igen.
Det vigtigste, du kan give dit familiemedlem, er ikke en hurtig løsning, men en følelse af, at de ikke står alene. Det praktiske kan ordnes. Det menneskelige tager længere tid.
